Klæder du dit iværksætteri godt nok på før du starter?
Man kan tale med hvilken som helst iværksætter og hurtigt lære, at det kræver udholdenhed at starte sin egen virksomhed. En ide bliver ikke til en forretning uden seriøs indsats.
De fleste entreprenører kender til mange af de detaljer der er nødvendige for at igangsætte eget iværksætteri. Det er dog ikke unormalt, at man alligevel overraskes af hvor meget det kan kræve af tid, sved og penge.
Men hvis man klæder sig lidt på til opgaven, så er der ingen grund til ikke at gå i gang med at starte sin egen virksomhed og udleve sin drøm om at skabe sit eget. Her er vigtige ting, der er værd at tage på sig.
Sørg for at din ide bliver skarp og funktionel før du launcher
Hvis man overvejer at starte eget iværksætteri, så er det sikkert fordi man allerede har en ide om hvad man gerne vil sælge – eller i hvert fald hvilken branche man vil være en del af.
Allerede her er det et godt træk at gøre den oprindelige ide mere skarp og funktionel.
Lav lidt research omkring ideen. Undersøg hvilke firmaer, der allerede sælger samme produkt eller service i branchen. Lær lidt om hvad de eksisterende brands gør for at ramme kunderne. Se om man kan komme i tanke om måder hvorpå man enten kan gøre det bedre, anderledes, eller for færre penge (større indtjening). Man kan også finde inspiration på nettet hvor der findes et univers af godt indhold.
Find ud af hvad kunden ønsker før produktet bestilles hjem
Mange tænker at de har en fantastisk ide og hopper ud i at bestille varer hjem før de ved hvor deres kunder findes og om de har lyst til at købe fra sig.
Man kan spare megen spildtid og omkostninger ved at bruge en smule tid på, at lære lidt mere om hvem kunderne er og hvor de befinder sig henne. Har man den løsning de ønsker på deres problem? Findes de online for det meste, eller foretrækker de at handle i lokale butikker? Hvor gamle er de og hvordan får man netop denne demografi til at få øje på sit produkt?
Hvem kunden er betyder selvsagt meget for hvordan man udvikler både sin markedsføring og sit sortiment af varer.
Lav en forretningsplan så man ikke mister det vigtige overblik i virvaret
Når man har styr på sin ide og kundegruppe, så er der også andre vigtige spørgsmål man bør stille sig selv. Her er det yderst relevant at sætte ting på skrift i form af en forretningsplan, så man hele tiden har styr på hvilken retning det er man ønsker at bevæge sig i og har overblikket til at gøre det.
Forretningsplanen kan indeholde alle de spørgsmål du har omkring forskellige iværksætteri tanker. Hvad er formålet for forretningen, hvem sælges der til, hvad er målet for det første halve år, hvordan betales der skat og moms, hvor fås investering fra. Det bliver din egen manual for at få en professionel og succesfuld virksomhed ud af dit iværksætteri.